Find Børn & Motorik
på facebook

CVR: 31826225

  • Børn & Motorik Facebook side

Børn & Motorik

Fysioterapeut Vibeke Winter


Tlf. 42604220

E-mail: info@boernogmotorik.dk

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN - OGSÅ KALDET TAKTILT SKY BØRN

Heldigvis bliver det stadigt mere udbredt at tænke på, at børn kan være særligt sensitive, hvilket er rigtig godt, da de særligt sensitive børn ofte er meget nemme at hjælpe. Følesansen, der er grundlaget for alt hvad vi mærker, består af flere dele, der hos de sensitive børn har svært ved at ”enes om” hvilke signaler der skal sendes. Når vi behandler barnet for sensitivitet, modner vi følesansen, så de rette signaler afsendes.

ER MIT BARN SÆRLIGT SENSITIVT?

VIL IKKE HAVE TØJET AF

Barnet vil ikke have tøjet af og på og vil slet ikke bades. Større børn vil kun gå i blødt tøj, helst uden sømme.

"Jeg talte med nogle forældre, der fortalte, at det slet ikke var hyggeligt at skifte ble eller bade barnet, fordi barnet var ked af det."

STØJFØLSOM

Barnet er ofte meget støjfølsomt og bliver bange når en dør smækker, eller når far nyser.

​"Jeg havde en familie, der valgte at flytte, fordi barnet græd hver time, når kirkeklokken bimlede."

SVÆRT MED MAD

Barnet er oftest kræsent - den ene dag vil de have suppe, den anden dag kun Nutella.

"En mor fortalte at hendes barn kun ville spise meget få ting, og ikke spiste hvis tingene rørte hinanden. Ærter for sig, pasta for sig, kødsovs for sig – ikke noget med at blande det."

BANGE FOR NYE STEDER

Barnet er ofte meget genert og vil ikke snakke med eller hilse på andre børn når de er ude.

"Når familien er på besøg hos venner bliver barnet ved forældrene og barnet kan være flere timer om, at starte med at lege med de andre børn. Jule- og sommerfester er slet ikke sjove."

Please reload

AMME PROBLEMER

Barnet vil ikke ammes eller tage flaske når det er på armen. De vil kun tage flaske hvis de ligger for sig selv.

"Et forældrepar fortalte at barnet ville ligge alene når det fik flaske. Forældrene måtte holde flasken men ikke barnet."

BANGE FOR FREMMEDE

Det lille barn vil kun op til far og mor, mens de større børn er meget generte.

"Jeg talte med en mor, der var meget bekymret for deres barnedåb. Barnet ville kun op til far og mor, hun græd hvis andre ville holde hende."

INGEN SNAVS PÅ HÆNDERNE

Barnet vil ikke have fedtede fingre, leger ikke med sand eller mudder uden at bruge en skovl.

"I en daginstitution, var de bekymrede for et barn på 11 måneder. De fortalte at når de satte barnet i sandkassen, sad hun med løftede arme indtil de tog hende op igen - hun ville slet ikke røre sandet." 

VIL IKKE I VUGGESTUE

Barnet vil ikke i vuggestue og selv efter flere måneder i vuggestuen eller børnehaven, kan barnet være ked af at blive afleveret.

"En pædagog fortalte at et barn efter 2 måneder i vuggestuen stadig var utryg. De måtte sætte ham i en barnevogn eller en høj stol  og han græd hver gang et barn kom i nærheden af ham."

Please reload

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DE SÆRLIGT SENSITIVE BØRN?

De eksempler der er beskrevet ovenfor, er nogle af de tegn, man finder på sensitivitet hos børn. Det er forskelligt fra barn til barn, nogle har mange tegn andre få. De børn jeg finder, er alle blevet behandlet med tryk og børster og børnene får det bedre, bliver nemmere at omgås, og får et bedre liv.

 

Det tager lidt tid at behandle børn for sensitivitet, men det er tiden værd. Jeg har så mange succeshistorier, hvor børn, der hverken ville sove, spise, lege med eller kramme andre, ændrer sig og bliver gladere efter at være blevet børstet. 

 

Det kan måske lyde som det rene voodoo og som en far sagde: ”Skal vi også vende hende på hovedet ved fuldmåne?"
Han tog nu ordene i sig, da han efter 5 dages behandling af sin datter, havde et barn der var mere glad og tilfreds og sov og spiste bedre.  

Jeg håber, I vil prøve behandlingen, hvis I tænker, at jeres barn er sensitivt eller taktil sky. Jo tidligere behandlingen startes des bedre og hurtigere hjælper det. Børnene skal trykkes og børstes, flere gange dagligt igennem 2 måneder.

 

Man kan ikke gøre noget galt ved at børste børn. Mine børnebørn er ofte blevet børstet, når de fik skiftet ble, selv om de ikke havde tegn på sensitivitet.