Find Børn & Motorik
på facebook

CVR: 31826225

  • Børn & Motorik Facebook side

Børn & Motorik

Fysioterapeut Vibeke Winter


Tlf. 42604220

E-mail: info@boernogmotorik.dk

FOREDRAG & KURSER

FOREDRAG OG KURSER DER ER TILPASSET JER

Har I lyst til et spændende og aktivt foredrag til jeres forældre / personalemøde eller måske en oplysende kursusdag om motorik? Jeg har 30 års professionel erfaring med motorisk usikre og sensitive børn, screening og træning af deres motorik, samt i at tale med deres forældre og daginstitution om, hvordan børnene kan hjælpes bedst muligt.

Jeg har holdt indlæg til babytræf for 15 forældre og deres børn, foredrag til forældre – og personalemøder, kurser med både teori og praktik for 50 mennesker og store foredrag for 200 mennesker. Jeg er vild med motorik, taler gerne om det og synes at alle der har med børn at gøre, bør vide hvordan vi finder og leger med de motorisk usikre børn.

FORÆLDREMØDE MED PRAKTISK RÅDGIVNING

Et forældremøde skal have et vedkommende indhold, så alle forældre føler, at de får noget med hjem.

I vil høre om hvorfor er det er vigtigt for børn at have en god motorik, hvordan man kan se, om barnet følger med motorisk og hvordan man gennem leg kan understøtte barnets motoriske udvikling.

Sammen med forældre har jeg gennem 30 år leget motorik med børnene i gymnastiksalen.

Det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme på barnets motorik og understøtter, at barnet hver dag bevæger sig både ude og inde.

PERSONALEMØDE MED FAGLIGT INDHOLD

Det er altid spændende at holde foredrag og kurser i daginstitutioner. 

De fleste ansatte i daginstitutioner ved, hvor vigtigt det er, at børn er stærke motorisk, men kan være usikre på, hvordan de spotter de motorisk usikre børn og hvordan man bedst kan hjælpe dem. 

Et indlæg på et personalemøde vil veksle mellem teori og praksis, så I alle ved, hvordan I kan finde de motorisk usikre børn, og hvordan I kan hjælpe børnene til at få en alderssvarende motorik. 

KURSUSDAG – 4 ELLER 6 TIMER

En kursusdag vil veksle mellem teori og motorisk leg. I vil efter 1 dags kursus være i stand til at screene børnene motorisk og vide præcist hvad I skal lege for at styrke børnenes motorik.  

Når I, som personale i en daginstitution har viden om motorisk udvikling, og får ekstra fokus på motorik, ser I nemt hvilke børn, der har behov for motorisk leg og kan i fællesskab med forældrene lege motorik nogle minutter om dagen og dermed hjælpe børnene til stærkere sociale bånd og et mere aktivt liv.

VIL I HØRE MERE

ELLER BOOKE ET FOREDRAG?